Vaccinationer

Hvorfor bør hesten vaccineres? En uvaccineret hest, der bliver smittet, får klinisk sygdom i fuld udblæsning, med deraf følgende komplikationer. En vaccineret hest bliver smittet, hvis den kommer i kontakt med sygdomsudløsende bakterier eller virus, men sygdomsforløbet er meget mildere. I enkelte tilfælde ses fuld klinisk sygdom, men dette forudsætter et væsentligt højere smittetryk eller at hesten har et nedsat immunsystem. Føl fødes uden beskyttende antistoffer, da der ikke sker en transport af antistoffer over moderkagen. Føllet er således først beskyttet mod smitstoffer i miljøet, når den har fået råmælk fra hoppen. Influenza virus skader de fimrehårsceller, der dækker de indførende luftveje og påvirker dermed transporten af slim fra lungerne og ud. Reparation af disse skader kan tage en til flere uger efter selve influenzainfektionen er elimineret. Bliver hesten vaccineret mod influenza får den et mildere sygdomsforløb og udskillelsen af virus bliver mindsket i meget stor grad. Stivkrampe opstår pga. giftstoffer produceret af bakterien Clostridium tetani. Denne bakterie er sporedannende og disse sporer findes i jorden. Bakterien kræver forhold uden ilt for at kunne formere sig. Dvs. at sår, hvor der er dannet hulrum med forurening af jord potentielt er et grosted for stivkrampebakterien. Der skal kun produceres minimale mængder giftstoffer før der ses klinisk sygdom, og lidelsen lader sig stort set ikke behandle. Føl bliver beskyttet mod stivkrampe når de får råmælk fra en hoppe, der tidligere er blevet vaccineret mod stivkrampe. Disse føl bør gives et stivkrampeantitoxin umiddelbart efter fødsel. Stivkrampe er en af de sygdomme det er nemmest at forebygge og sværest at behandle. Infektion med herpesvirus, primært equint herpesvirus 1 (EHV1), men også EHV4, kan forårsage sporadiske aborter, men der kan ses abortstorm blandt drægtige uvaccinerede hopper, der inficeres med dette virus. Der ses oftest en meget mild luftvejsinfektion, men der kan ske en spredning af inficerede lymfocyter (hvide blodlegemer) med blodet til den drægtige livmoder. Infektionen i livmoderen forårsager en hurtig løsning af moderkagen med deraf følgende fosterdød og abort. Herpesvirus kan give en slumrende infektion, der kan reaktiveres, hvis dyret stresses, fx i forbindelse med transport. Equin viral arteritis (EVA) er en virussygdom, hvor virus sætter sig i blodkarene. Symptomer kan være feber; hævelse i hovedet, under bugen og på benene; hoste og næseflåd, røde øjne samt tåreflåd.  Spredning af virus sker via alle kropsvæsker – næseflåd, urin og fostervæske, men den kan også overføres med sæden. Overførsel via sæden ses oftest fra en asymptomatisk inficeret hingst. Som oftest ses blot en luftvejsinfektion, men hvis en drægtig hoppe inficeres efter 5. drægtighedsmåned er der særlig stor risiko for abort. Overordnet anbefaler vi følgende vaccinationsstrategier: Influenza Føl: Der gives to vacciner med 21-92 dages mellemrum, hvor den første gives når føllet er 6 måneder. Derefter anbefaler vi at revaccinere føllet når det er 1 år. Efterfølgende anbefaler vi årlig revaccination af den unge hest med max 365 dages mellemrum. Voksne heste – uden basisvaccination eller mere end 365 dage siden sidste vaccination: Der gives to vaccinationer med 21-92 dages mellemrum – herefter er hesten basisvaccineret. Efterfølgende skal hesten revaccineres med max 365 dages mellemrum. Hesten må først starte stævner 8 dage efter vaccinen er givet. Voksne heste, konkurrence på internationalt niveau: Hesten skal være basisvaccineret, dvs. to vaccinationer med 21-92 dages mellemrum og efterfølgende skal den revaccineres med 6 måneders + 21 dages interval. Hesten må først starte stævne 8 dage efter sidste vaccination. De 21 dage giver et vindue, så hesten kan revaccineres uden at det går ud over stævneplanen. Hvis hesten eksempelvis er vaccineret 1. maj skal den revaccineres senest i perioden 1.-21. november. Generelt Står hesten et sted, hvor der er hyppig udskiftning i hestebestanden kan man med fordel revaccinere hvert halve år, så hesten til en hver tid har et højt niveau af beskyttende antistoffer.   Tetanus/stivkrampe Heste er meget følsomme overfor stivkrampe, og vi anbefaler derfor at hesten vaccineres mod denne sygdom. Generelt vaccinationsprogram Basisvaccination: Der gives to vacciner med 4-8 ugers mellemrum og en revaccination efter 6 måneder. Føl kan basisvaccineres fra 4. levemåned. Revaccination: hvert 3. år. Vi anbefaler at hesten basisvaccineres mod stivkrampe forud for operative indgreb, specielt kastration. Drægtige hopper For at der er et så højt niveau af beskyttende antistoffer i råmælken som muligt, anbefaler vi at den drægtige hoppe bliver revaccineret en måned før forventet foling. I forbindelse med sår kan dyrlægen vælge at revaccinere med et andet interval og/eller give et stivkrampeantitoxin.   Herpes/virusabort Både ungheste og drægtige hopper kan inficeres med herpesvirus. Hos unge heste ses luftvejssymptomer, der som oftest forårsages af EHV1 og EHV4, mens der hos drægtige hopper ses virusabort, som forårsages af EHV1. Vaccinationsprogram Vi anbefaler at drægtige hopper vaccineres i 5., 7. og 9. drægtighedsmåned. Goldhopper, der går med drægtige hopper, anbefaler vi at få vaccineret på samme tid som de drægtige hopper. Avlshingste og andre heste, der kommer i kontakt med drægtige hopper, anbefaler vi at få basisvaccineret og herefter revaccineret halvårligt. Hesten er basisvaccineret efter to vacciner givet med 4-6 ugers mellemrum.   Equin virus  arteritis (EVA) Vaccinen er ikke registreret til brug i Danmark, men der kan indhentes en dispensation fra Veterinærinstituttet. Vi anbefaler, at hingste får målt deres antistofniveau forud for en evt. vaccination, da det ellers er umuligt at dokumentere, at den ikke har været smittet med det pågældende virus. Vaccinationsprogram Der gives 2 vacciner med 4-6 ugers mellemrum, hvor den 2. basisvaccination gives min. 3 uger inden en evt. bedækning (gælder avlshingste og –hopper). Herefter årlig revaccination