Se vores Facebook side

Smittebeskyttelsesplaner


I besætninger med ≥500 Dyreenheder (DE) er der lovkrav om, at der skal forefindes en smittebeskyttelsesplan for besætningen.
(For besætninger med eget opdræt svarer 500 DE til 380 køer).

Det er også noget, vi i Skjern Å Dyrlæger kan tilbyde at lave i samarbejde med jer!

Princippet er, at man skal forebygge i stedet for at helbrede; og at der skal være specielt focus på dette i de store besætninger med en stor dyrekoncentration.
 
 

 
Smittebeskyttelsesplanen skal identificere områder, hvor smitteoverførsel kan ske til
besætningen og forsøge at minimere denne smitterisiko
. - F.eks. må besætninger med flere end 500 DE ikke indkøbe dyr fra mere end 3 leverandørbesætninger, ifølge bekendtgørelsen.
 

Gylletransport
 
I smittebeskyttelsesplanen skal følgende beskrives:
• besætningens beliggenhed - i forhold til andre besætninger med dyr, større veje etc.
• afgrænsning af besætningsområdet - alle staldanlæg, deres indbyrdes placering og funktion
• tilførsel til besætningen af dyr, foder, strøelse, sæd, medicin, redskaber og andet relevant for smittebeskyttelse
• krav til leverandørbesætninger
• personers adgang til besætningen
• afgang fra besætningen - produkter (f.eks. mælk) samt dyr til levebrug, slagtning og destruktion
• skadedyrsbekæmpelse
• udendørsdrift - dyr på græs
• udpegning af kritiske punkter for smitteintroduktion og håndtering af disse
• dokumentation for overholdelse af smittebeskyttelsesprocedurer

Generelt kan man sige, at det gør det nemmere for jer som besætningsejere at overholde regelsættet, hvis I har en systematisk tilgang til emnet smittebeskyttelse.


I kan læse mere og få inspiration på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121539

Smittebeskyttelsesplanen skal underskrives af besætningsdyrlægen og godkendes af Fødevarestyrelsens regionale beredskabscenter.