Se vores Facebook side

Hvalpetræning

Nyt kursus - tilmeld dig nu...
 
Skjern Å Dyrlæger tilbyder kursus i hvalpemotivation og træning med fokus på praktisk og teoretisk forståelse af hundens sundhed, adfærd og sprog. Kurset henvender sig til hvalpe af alle racer i alderen 10 uger-6 måneder.

Kursets formål er følgende:
 • At give dig vejledning om hensigtsmæssig træning af din hvalp
 • Socialisering i sikre og kontrollerede omgivelser med max. 8 hvalpe pr. hold.
 • Demonstration af basale lydighedsøvelser, herunder sit, dæk, indkald m.m.m.
 • At gøre besøg på dyreklinikken mere behagelige, herunder vha. blid håndtering m.m.
 • Miljøberigelse

Hovedformålet er dog at alle hvalpe har haft adskillige positive oplevelser med hunde på samme alder i flere udgaver.

Hvad får du som ejer ud af det?

 • Det er nemmere for os at lære ”hundesprog” end det er for hunde at lære dansk. I vil derfor lære om hundens sprog og hvad din hund fortæller dig i forskellige situationer.

 • Vi vil snakke om forebyggelse af de hyppigst forekommende problemer, såsom urenlighed, alene-hjemme problemer, når hunden trækker i snoren, problemer der kan opstå mellem børn og hunde m.m.
 • I vil få gode ideer til nye, sjove, utraditionelle ting du kan lave med din hvalp/hund og hvilke oplevelser du bør give den.
 
 • Sidst, men ikke mindst, får du forhåbentlig nogle gode timer med din hvalp og andre hundeejere og deres hvalpe, og sammen vil vi give din hvalp en god start.
 
 
 
Forhør nærmere ang. starttidspunkt for næste kursus.