Se vores Facebook side

Tandrensning

Ultralydtandrensing og tandudtrækning.
 
Ved helbredsundersøgelsen bliver mundhulen undersøgt og der vurderes om tænderne kræver en tandrensning. Tandsten er en mineralisering af plaque som lægger sig på tænderne efter hvert måltid. Plaque er slim og bakterier fra mundhulen og den tilførte føde. Spyttet bidrager så med mineraler og denne kombination sætter sig så efterhånden som en hård flade på tænderne.
 
På kanten mellem tandsten og mundslimhinde kan bakterier gemme sig og formere sig i fred. Derved opstår en tiltagende tandkødsbetændelse. Disse bakterier kan i værste fald med blodet komme ud i det store kredsløb og sætte sig på hjerteklapperne. Når der kommer en betændelse på hjerteklapperne, bliver disse fortykkede og arrede og til sidst lukker de ikke hensigtsmæssig. Der opstår kredsløbsproblemer.
 
Efterhånden som tandkødsbetændelsen tager fat, trækker tandkødet sig tilbage og giver parodontose og deraf følgende løsning og tab af tænder.
 

Med ultralydstandrensningen bliver tandstenene slået af tanden og emaljen glatpoleres efterfølgende for at hindre at ny plaquedannelse, men det kan kun holdes effektivt væk ved daglig tandbørstning eller ved at tilbyde hunden fødeemner der kan rense tænderne.  Kan man ikke få lov til at børste tænder daglig bør man få renset dem jævnlig ved dyrlægen for at bevare tandsættet.